Mægleren vil sælge – men jeg vil bare ha’ en ejendomsvurdering
Min ejendomsmægler er helt vild i varmen efter at have set min bolig.
Det var ellers kun planen at få foretaget en ejendomsvurdering af boligen – med den ville jeg låne penge i den til at istandsætte vore svenske ødegård, noget som det er notorisk svært at få finansieret i Sverige, når man som jeg ikke bor der, men har valgt at blive “hjemme”.
Men der er åbenbart mangel på kvalitets-boliger til salg i området mellem Kolding og Vejle. Og det kom vi så til at mærke – i form af en ejendomsmægler, som næsten bombarderede os med henvendelser om at sælge.
- Tænk, hvis min bank synes at jeg var lige så interessant!
Din ejendomsvurdering kan også bruges hos SKAT
Inden jeg gik til mægleren havde jeg selv skelet til den offentlige ejendomsvurdering – ud over at den danner grundlag for beregning og udskrivning af ejendomsskatter skal den offentlige ejendomsvurdering samtidig være et udtryk for en ejendoms værdi i handel og vandel – når man betaler kontant. Værdien skulle efter sigende svare til den pris, som en “fornuftig” køber mener, at han vil kunne sælge ejendommen for igen umiddelbart efter.
Ejerboliger er hidtil blevet vurderet med udgangspunkt i den gennemsnitlige handels-pris for ejendomme af samme størrelse, alder, stand og beliggenhed i et sammenligneligt område men Den offentlige ejendomsvurdering er imidlertid under omlægning og SKAT har siden 2015 og indtil videre brugt 2011-vurderingen (med et fradrag på 2½ procent) indtil et nyt ejendomsvurderings-system er på plads.
De seneste år har der desværre været flere og flere tilfælde, hvor SKAT ikke har levet op til ovennævnte principper og mange mennesker har klaget over deres afgørelser. Hvis du er utilfreds kan din ejendomsmægler ofte lave en ejendomsvurdering af dit hus, som du kan bruge som dokumentation overfor SKAT.
Mvh Georg Jensen, Vejle
Seneste kommentarer