August 16th kultur \ debat & livsstil Den 12. februar 2008 gik Brandon McInerney, 14, ind i sit klasseværelse i den lille by, Oxnard i Californien, satte sig bag Lawrence King, 15, tog en pistol op af skoletasken og skød King to gange i baghovedet. Kings queer adfærd havde provokeret McInerney. Tilbage sad 22 meget unge vidner og en chokeret lærer.

I juli i år begyndte retssagen mod McInerney. En retssag, der ikke skal finde ud af, om han skød King eller ej. Men hvorfor han gjorde det.

Var det, som anklageren mener, et overlagt mord og en hadforbrydelse? I så fald kan McInerney se frem til 53 år til livstid bag tremmer. Eller var det, som forsvareren mener, en presset drengs desperate forsøg på at stoppe en klassekammerats uønskede, seksuelle tilnærmelser? I så fald kan han dømmes for ikke-planlagt drab og sandsynligvis forlade fængslet som 40-årig.

Men svaret på det spørgsmål kommer ikke kun til at afgøre McInerneys fremtid. Det handler nemlig også om, hvorvidt et offers queer adfærd kan være en formildende omstændighed i en retssag. Er der grænser for, hvor queer man har lov at være? Kan mobning, vold og mord – i det mindste delvist – legitimeres, hvis offeret er queer nok?

På den måde er retssagen en parallel til alle de gange, chikane mod queer mennesker retfærdiggøres med, at ”hvis man ser sådan ud, må man også regne med problemer.”

En ekstrem version af normalitetssøgende homoseksuelle, der beder queers tage det roligt, eller af homofobiske voldsmænd, der retfærdiggør deres vold med, at de blev lagt an på.

Anklager: ”For første gang i hans liv, ville Larry King ikke finde sig i mere” [1]

Lawrence/Larry King sprang ud som 10-årig, men han fik ikke meget opbakning hjemmefra, hvor faren ikke troede på, at sønnen var homoseksuel. I 2007 blev King fjernet fra hjemmet og kom på børnehjem, muligvis pga. vold fra faren.

Med forældrene på afstand blev King mere selvsikker. Han mødtes med en LGBT-gruppe hver fredag aften, og da børnehjemmet gav ham et gavekort i julegave, brugte han det på højhælede støvler. Da ferien sluttede i januar 2008, steg King på skolebussen iført støvler, øjenskygge, læbestift og smykker. Og sådan gik han klædt, indtil han blev dræbt.

• Se tv-indslag om mordet

Ikke overraskende var King blevet drillet i mange år. Han blev skubbet rundt i omklædningsrummet, folk tog hans ting og kastede rundt med dem. Kaldte ham ”svans.” Tilfældige folk kom op og grinede af ham. Nogle elever lavede en bog om folk, de ikke kunne lide. De skrev, de håbede, King ville dø. Også hans 12-årige lillebror blev drillet.

Men King begyndte at give igen, og hans yndlingsvåben var at lægge an på de drenge, der drillede ham. Når han gik forbi dem, sagde han ting som: ”jeg ved, du vil have mig.” Og i omklædningsrummet komplimenterede han deres kroppe.

Skolens reaktioner på hans udseende var blandede. Én lærer nægtede ham adgang til undervisningen. En anden bad ham fjerne sin make-up. Skolens viceinspektør, den åbent lesbiske Joy Epstein, støttede King, og hans engelsklærer, Dawn Boldrin, forklarede ham, at hans adfærd kunne have konsekvenser, men hun anerkendte samtidig hans udtryk ved at forære ham en kjole og give ham tips til at lægge make-up. Det var Boldrin, der underviste den dag, King blev skudt.

• Se tv-indslag om de to drenge

Selvom King havde loven på sin side, og selvom flere lærere og ledelsen gjorde meget for at støtte ham, var mobning en del af hans hverdag. Og hans nye selvtillid og udseende fik mobningen til at tage til. Situationen mellem ham og McInerney spidsede til.